Peroral antikoagulansbehandling med vitamin K-antagonister (VKA-behandling) er effektiv, men risikofyldt (blødningsrisiko) hvorfor behandlingsindikationen nøje bør afvejes mod eventuelle kontraindikationer og risikofaktorer. Behandlingen forudsætter god patientkomplians og kræver grundig patientinstruktion, kontinuerlig laboratoriemæssig kontrol og omhyggelig klinisk overvågning.


14.1 Indikation

• Manifest tromboembolisk sygdom, 
• Høj risiko for tromboembolisk sygdom.
 

14.2 Terapeutisk niveau
 

Behandlingsintensiteten måles som protrombintid og udtrykkes som INR (International Normalised Ratio). Terapeutisk INR-interval er for de fleste indikationer 2,0-3,0 med target værdi 2,5, se Tabel 14.1.

Behandlingsvarigheden bør i tvivlstilfælde konfereres med Trombosecenter.

 Tabel 14.1 Terapeutiske INR-intervaller
 Indikation INR-niveau  Behandlingsvarighed
 Dyb venetrombose (DVT) - uprovokeret 
 DVT med temporær årsag
 DVT med svær trombofili* 
 2,0-3,0  6 måneder
 3 måneder
 Langtidsbehandling***
 Lungeemboli (LE) - uprovokeret
 LE med temporær årsag
 LE med svær trombofili og/eller livstruende LE 
 2,0-3,0  6 måneder
 3 måneder
 Langtidsbehandling***
 Recidiv af DVT eller LE  2,0-3,0  Min. 12 måneder, 
 Langtidsbehandling***
 Atrieflimren og atrieflagren  2,0-3,0  Langtidsbehandling****
 Post-AMI (nedsat EF<30%, 
 intrakavitære tromber)
 2,0-3,0  Min. 3 måneder
 Mekaniske mitralklapper, 
 mekaniske aortaklapper 
 + risikofaktorer (f.eks. AFLI) 
 2,5-3,5  Livslang evt. supplerende 
 livslang ASA**
 Mekanisk aortaklap uden risikofaktorer  2,0-3,0  Livslang evt. supplerende
 livslang ASA**
 Biologiske klapper, klapplastikker  2,0-3,0  3 måneder, herefter 
 livslang ASA** 

Behandlingsvarigheden ved venøs tromboemboli (VTE) er omdiskuteret. Minimumsbehandlingen for DVT og ukompliceret 1. gangs LE opstået hos patienter med temporære risikofaktorer (fx kirurgi, traumer, immobilisation) er 3 måneder. Seks måneders behandling anbefales ved uprovokeret DVT og LE uden svær trombofili*, cancer eller anden permanent risikofaktor.

* Svær trombofili er antitrombinmangel, homozygot protrombin mutation, homozygot faktor V Leiden mutation, kombineret trombofili eller tilstedeværelse af lupus antikoagulans eller anden trombofili med klinisk penetrans. Patienter med permanente risikofaktorer og svær trombofili anbefales behandlet i minimum 12 måneder.

** ESC’s guideline om Hjerteklapsygdom (2007) anbefaler kombinationsbehandling med lavdosis ASA (fx 75 mg dgl.) til patienter med betydende koronar-, cerebrovaskulær- eller perifer atherosclerose og til patienter med tromboembolisk komplikation trods relevant INRniveau. European Association of Cardio-Thoracic Surgery’s guideline (2008) anbefaler supplerende lavdosis ASA til alle klapopererede med mekanisk klap.

*** Behandlingskvalitet og indikation revurderes regelmæssigt (mindst årligt).

**** Forfatterne har redegjort yderligere for den antitrombotiske behandlingsstrategi i Kap 15. Atrieflimren og atrieflagren.


14.3 Perorale antikoagulantia
 

I Danmark er der 2 indregistrerede præparater til VKA-behandling. Warfarin foretrækkes på grund af bedre dokumentation. 

Tabel 14.2 Perorale antikoagulantia

 

 Warfarin 

 Phenprocoumon
 Maksimal effekt efter indtagelse  

 36-72 timer

 48-72 timer

 Plasmahalveringstid (T½)

 1-2 døgn (36 timer) 

 6-8 døgn (168 timer) 

 Vedligeholdelsesdosis (spredning)  

 5 mg/dag 
 (1,0-20,0 mg/dag)

 3 mg/dag 
 (0,5-10,0 mg/dag)

 Ny steady-state efter ændret 
 dosis eller tillæg af 
 interfererende lægemiddel  

 7 dage

 28 dage

 Evalueret i klinisk 
 kontrollerede undersøgelser

 ++++++

 (+)

 Udskilles i modermælk

 −

 +

 


14.4 Kontraindikationer

Absolutte:

• Nylig stor kirurgi eller traume (mindre end 3-4 dage forinden).

• Svær hypertension.

• Nylig gastrointestinal, gynækologisk og/eller urologisk blødning.

• Nylig cerebral blødning (CT-scanningsverificeret).

• Hæmorragisk diatese, svær trombocytopeni.

• Senil demens.

• Kronisk alkoholisme.

• Patientens modvilje (»informed dissent«).

• Graviditet i første trimester.

Relative:

• Graviditet i andet og tredje trimester.

• Faldtendens.

• Tidligere gastrointestinal/gynækologisk/urologisk blødning.

• Trombocythæmmerbehandling.

• Biologisk alder over 80 år.

• Kendt medikamentel non-komplians.

• Betydelig lever- eller nyreinsufficiens.

• Endocarditis på native klapper.


14.5 Indledning af AK-behandling

Under indlæggelse eller under tæt ambulant kontrol.

Før behandlingsstart:

• Vurdér indikation, kontraindikationer, patientkomplians.

• Mål hæmatologiske kvantiteter, INR, serum kreatinin og levertal.

• Informer patienten grundigt, tilrettelæg behandlingskontrol, udlever patientkort, opret formaliseret journalskema.

• Ved tromboembolisk sygdom indledes behandlingen altid under dække af heparin.

Behandlingen indledes med:

• Warfarin: Formodet vedligeholdelsesdosis, typisk 5 mg/dag.

• Phenprocoumon: Formodet vedligeholdelsesdosis, typisk 3 mg/dag.

Efter behandlingsstart måles INR på dag 5 dvs. efter 4 doser, og næste kontrol foretages afhængig af det målte INR-niveau.


Sædvanligvis kontrolleres patienterne efter initieringsfasen med intervaller på 1 uge, men dette kan øges til 6 ugers interval ved stabil langtidsbehandling. Medicinen doseres om aftenen bl.a. for at minimere lægemiddelinteraktioner.



14.6 Vedligeholdelsesbehandling

En god og sikker VKA-behandling forudsætter en omhyggelig behandlingskontrol, som omfatter:

• Bestemmelse af INR.

• Terapeutisk kontrol af behandlingsintensiteten (INR i niveau).

• Klinisk patientkontrol (komplians, risikofaktorer, bivirkninger, komplikationer vurderes, behandlingsindikationen revurderes).

Generelt bør INR kontrolleres tæt ved indledning af behandling, ved ændringer i ordination af andre lægemidler inkl. naturlægemidler/kosttilskud, i forbindelse med kostomlægning, herunder specielt i forbindelse med slankekure og fastekure m.m.

Biologisk alder over 80 år angives som en relativ kontraindikation, men for de fleste indikationsområder er den kliniske effekt størst hos de ældre patienter, hvorfor iværksættelsen af behandlingen kræver individuel vurdering.

Hyppige dosisændringer øger risikoen for, at INR bringes udenfor terapeutisk interval. Man kan ofte med fordel acceptere enkeltstående INRværdier over terapeutisk interval (men en INR-værdi på under 4,5). Er ændringen fra forrige INR måling < 30% (0,7 i INR) kan dosisændringer udelades, og resultatet af en ny INR-værdi efter ca. 1 uge afventes. Hvis INR fortsat er udenfor det terapeutiske interval, ændres dosis.

Behandling af børn og gravide er en specialistopgave.

Ved amning skal warfarin anvendes.

Vigtigt:

For stor afstand mellem kontrol af INR-værdi øger risikoen for komplikationer. For kort afstand øger risiko for fejljusteringer (manglende steadystate). Der er stor biologisk variation (tilfældig fluktuation) på serielle INRværdier fra patienter i steady-state VKA-behandling. Det betyder, at der skal være ret store ændringer mellem to på hinanden følgende INR-værdier (i praksis mere end 0,5), før der ikke blot er tale om tilfældige udsving, men i stedet om signifikante ændringer, som bør medføre en dosisændring.


14.7 Svært regulerbar AK-behandling

Overvej følgende:

• Lægemiddelinteraktioner.

• Øget følsomhed ved feber.

• Øget indtagelse af K-vitamin holdige fødevarer (kål, broccoli, salat, spinat, jordbær og meget andet).

• Indtagelse af ≥ 250 mikrog K-vitamin nedsætter sensitiviteten for warfarin.

• Alkoholindtagelse.

• Komplians (phenprocoumon og warfarin kan måles i serum).

• Leverlidelse.

• Fedtmalabsorption.

• Ping-pong-effekt (optræder ved dosisændringer før ny steady-state er indtrådt).

• Stofskiftesygdomme (thyreotoksikose, myksødem).

• Warfarinresistens.



14.8 Komplikationer

Ved akut kritisk blødning under VKA-behandling skal indgives frisk frosset plasma (indeholder koagulationsfaktorerne II + VII + X) der hurtigt vil normalisere koagulationsevnen.

 Hos patienter med høj INR og blødning bør indgift af Phytomenadion dog altid overvejes. De vitamin K-afhængige plasmakoagulationsfaktorer begynder at stige inden for 1-3 timer, men klinisk effektive niveauer opnås tidligst efter 1 døgn.

Pausering er at foretrække, hvis der under VKA-behandling alene er mistanke om blødning (fx ved forekomst af lav blodprocent). Mulig blødningskilde efterspores.

Større afvigelser i INR skal altid undersøges (medicininteraktion, feber, kostomlægning, fejldosering etc.), og evt. konfereres med Trombosecenter. Ved INR > 6 måles INR dagligt.

Følgende procedure kan anvendes ved den blødende patient:

INR i sikkert interval (2 < INR < 4,5)

• Pausér med VKA-behandlingen og afsøg årsager til blødningen.

• Hvis årsag ikke identificeres, genoptages VKA-behandlingen i reduceret dosis.

INR > 4,5 (sikkert interval 2-4,5, effektivt interval 2-3)

• Der pauseres altid med VKA-behandling.

• Ved mindre blødning overvejes, afhængig af INR, at give 2,5 mg Phytomenadion peroralt eller i.v.

• Ved større og livstruende blødninger indlægges patienten akut med henblik på stillingtagen til i.v. indgift af Phytomenadion (10 mg), frisk frosset plasma (15 ml/kg legemsvægt). Endvidere kan overvejes NovoSeven (20 mikrog/kg legemsvægt) eller indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat. Behandlingen konfereres med Trombosecenter.

Følgende procedure kan anvendes når der ikke er blødning:

4,5 < INR < 10:

• Pause.

INR > 10:

• Giv 2,5 mg vitamin K peroralt eller i.v.

Dosering af Phytomenadion:

Phytomenadion fås som injektionsvæske (10 mg/ml) i ampuller af 0,2 ml og 1 ml. Væsken kan gives som injektion eller peroralt. Fås endvidere som tabletter a 10 mg til peroral administration (har én delekærv).



14.9 Interaktioner

Ændret omsætning af K-vitaminantagonister

Fuld effekt af interaktion ses efter ca. en uge ved anvendelse af warfarin og efter 3-4 uger ved anvendelse af phenprocoumon.


Ændring i den antitrombotiske aktivitet

Acetylsalicylsyre, NSAID-præparater, andre trombocythæmmere, hepariner og direkte trombinhæmmere. 

For yderligere detaljer: se http://www.medicinkombination.dk/ 



14.10 Kombinationsbehandling med andre antitrombotika
 

Kombinationsbehandling med VKA og lavdosis (75-100 mg) ASA anbefales til:

• Patienter med mekaniske hjerteklapproteser (se Tab. 14.1).

Der er en øget risiko for blødningskomplikationer under kombinationsbehandling i forhold til VKA-behandling givet som monoterapi. Ved indikation for tre-stof behandling med VKA, ASA og clopidogrel, er blødningsrisikoen betydeligt forhøjet, hvorfor der anbefales stram styring af INR i lavt niveau (2,0–2,5) og så kort clopidogrel behandlingsvarighed som muligt.

Ved kliniske kontroller skærpes fokus på at diagnosticere forekomst af blødning.

Ved indikation for peroral VKA-behandling hos patienter med tidligere apopleksi i behandling med ASA og dipyridamol, seponeres dipyridamolbehandlingen.


14.11 Perioperativ håndtering af patienter i VKAbehandling

Når patienter i VKA-behandling skal have foretaget operation eller invasive undersøgelser, er det ofte nødvendigt at pausere behandlingen i nogle dage, så INR kommer ned i subterapeutisk niveau. Herved nedsættes risikoen for blødningskomplikationer i forbindelse med indgrebet, men samtidig stiger risikoen for tromboembolisk komplikation (TK).

Ved høj INR (INR > 3.0) og behov for akut operation vil der være tale om individuelle vurderinger, hvor der ofte vil være behov for konference med centerets thromboseenhed/koagulationslaboratorium.

 INR på operationsdagen 

 Generelle anbefalinger 

 ≥ 3,0

 Operationen udsættes

 1,6 - 3,0

 Ingreb, hvor der ikke er 
høj blødningsrisiko, kan udføres

 ≤ 1,5

 Alle indgreb kan udføres

• Tandbehandling kan udføres under AK-behandling, og evt. suppleres med mundskylning med cyklokapron.

• Neuraksial blokade (klassificeres som en procedure med høj risiko): 
- INR skal være ≤ 1,5.

• CVK-anlæggelse (klassificeres som en procedure med middel risiko):
- INR tilstræbes ≤ 2 og bør ikke være over 2,5.


For en mere detaljeret beskrivelse henvises til: Guidelines for pre-operative cardiac risk assessment and perioperative cardiac management in non-cardiac surgery (http://www.escardio.org/).


Patienter med høj tromboserisiko:

• Mekaniske hjerteklapper

• AFLI med CHADS2 score ≥ 2 (se Kap. 15 Atrieflimren og atriefagren, tab. 15.3 a+b).

• DVT < 6 måneder

• LE < 6 måneder

• Nærfatal LE

• Ved trombofili konfereres med det lokale Trombosecenter.

Stop VKA-behandling 4 dage før operation!

 

* ved samtidig atrieflimren og mekanisk mitralklap overvejes profylaktisk dosis om aftenen før OP

** start med vanlig vedligeholdelsesdosis

# ved phenprocoumon startes 7 dage før. Operationsdøgn og postoperativt som ved warfarin

Patienter med lav til moderat tromboserisiko:

• AFLI med CHADS2 score < 2. (se kap. 15 atrieflimren og atriefagren, tabel 15.3 a+b).

• DVT > 6 måneder.

• LE > 6 måneder.

Stop AK-behandling 4 dage før operation!

 
* Start med vanlig vedligeholdelsedosis

Terapeutiske og profylaktiske doser af LMH:

 
* Bedst videnskabelig dokumentation for dette regime

Forfattere:  Lars Hvilsted Rasmussen, Erik C. L. Grove, Steen Elkjær Husted, Torben Bjerregaard Larsen, Jørgen Jespersen og Thomas Decker Christensen