ANSIGTSFRAKTURER
S02.0 Fractura nasi
S02.6 Fractura mandibulae
S02.8 Fractura corporis mandibulae
S02.4 Fractura ossis zygomatici
Næsefrakturer
Næsefrakturer med synlig
eller mistænkt dislokation henvises til behandling hos praktiserende øre-, næse-
og halslæge inden for få dage, seneste inden for 1 uge. Ved tvivl om der er
behov for reposition, bør dette vurderes hos en øre-, næse- og halslæge
efter et par dages afhævning.
Røntgenundersøgelse skal ikke foretages.
Mandibelfrakturer undersøges
med ortopantomografi og evt. ansigtsskelet. I dagtiden henvises patienter med
dislocerede frakturer efter telefonisk aftale til Kæbekirurgisk klinik på
Vejle Sygehus, i vagttiden henvises til skadetandlægen.
Med synlig eller mistænkt
forskydning undersøges med røntgen af ansigtsskelettet, og patienter med
dislocerede frakturer henvises herefter efter telefonisk aftale med vagthavende
øre-, næse- og halslæge på Vejle Sygehus til videre udredning dér, som skal
ske senest inden for 1 uge.
August 2001
Herunder mandibel-, Le-Fort I-II-, blow-out-, zygoma- og
næsefrakturer.
Der henvises til
”Retningslinier vedr. behandling af akutte tand-, mund- og kæbeskader” af
20.01.97 ved overtandlæge Pinholt.
Heraf fremgår, at mandibelfraktur og Le-Fort I frakturer
behandles af hospitalslægen, og visitationen af disse patienter foregår i
dagtiden ved direkte kontakt til overtandlæge Else Marie Pinholt, Kæbekirurgisk
klinik. I vagttiden kontaktes tandskadevagten.
Øre-, næse- og halsafdelingen har det overordnede
medicinske ansvar for indlagte patienter med ansigtsfrakturer. Det er derfor
hensigtsmæssigt at rette henvendelse til vagthavende på Øre-, næse- og
halsafdelingen, når en patient med ansigtsfraktur skal indlægges. Tvivl om
hvorvidt tandlæge eller øjenlæge skal involveres overlades hermed til Øre-,
næse- og halsafdelingen.
Hvis vurdering og/eller undesøgelse af patienten kræver
overflytning, er Ortopædkirurgisk afdeling i Vejle stamafdeling, hvis
der er konkurrende ortopædkirurgiske lidelser. Hvis patienten således én gang
er overflyttet til Vejle Sygehus, forbliver patienten dér, til behandlingen er
afsluttet. Derefter kan patienten enten udskrives til hjemmet, eller, hvis
patienten ønsker det, tilbageflyttes til hjemsygehus, f.eks. med henblik på
optræning af anden lidelse. Men tilbageflytning for at afvente operationstid
eller anden undersøgelsestid er uacceptabel.
Fremsendelse af røntgenbilleder og telefonisk konference
kan fortsat gøre overflytning overflødig. Indkaldelse fra hjemmet til evt.
undersøgelse eller operation er også fortsat en mulighed.
Gerhardt Teichert, amtsspecialeansvarlig overlæge i Vejle
Amt
Johannes Gaub, cheflæge, Vejle Sygehus
04.02.02