Carpaltunnelsyndrom

Formål: Instruks for diagnostik og behandling af carpal tunnel syndrom (CTS)

Patientgruppe: Patienter med symptomgivende carpal tunnel syndrom, der henvises til vurdering.

Diagnostik: (DG56.0) Kombinationen af kliniske fund og neurografisk undersøgelse giver den bedste information. Alle henvises til ENG undersøgelse på neurofysiologisk afdeling i Aarhus, med mindre diagnosen er sikker.

Kliniske fund:

Symptomer på tryk af nervus medianus i carpaltunnelen (Hånden’s 2,5-3 radiale fingre); typisk; smerter, følelsesløshed, parastæsier, nedsat sensibilitet og kraft samt evt. atrofi af thenarmuskulaturen. Typisk natlig forværring – bevægelse/håndrysten hjælper.

Ses 5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd og typisk > 45 år.

Ætiologien oftest ukendt, men kendte disponerende faktorer er: håndledsnær fraktur, graviditet, diabetes, rheumatoid artrit, myksødem, overvægt, alkoholisme, repetetive bevægelser, arv m.m.
 

”Carpal compression test” (YouTube video)

Campbell angiver den som mest specifik (90%) og sensitiv (87%). Udføres med direkte kompression over n. medianus svarende til håndleddet i 30 sek. Hvis dette udløser smerter og snurrende symptomer er testen positiv.

”Phalens test”: Maksimal fleksion af håndleddet i 1 min udløser symptomer. (YouTube video)

”Tinel’s tegn”: Der bankes let på huden over den perifere nerve’s forløb, hvilket ved positivt tegn vil udløse snurrende fornemmelse og evt. parastæsier distalt. (YouTube video)

 Ved entydige oplagte kliniske fund (fx atrofi) er neurofysiologisk undersøgelse ikke nødvendig.

Differentialdiagnoser:

Læsion af n. medianus andre steder (mere proximalt)

Læsion af plexus brachialis

Cervikal radikulopati

Skulderlidelser

Kompression af n. ulnaris

Perifer polyneuropati

Hyperventilation (bilaterale symptomer)

Overvej om der kan være rumopfyldende processer der trykker (ganglion, tumorer, osteofytter mv.)

Behandling: KACC51

Der kan forsøges konservativ behandling, med aflastning og evt. skinne.

Ved manglende effekt af konservativ behandling eller udtalte symptomer tilbydes operation.

Operation foretages på DKC i lokalanæstesi (20 ml Marcain 0,5 % med 5 mikrogram adrenalin/ml) med blodtomhed. Varighed ca.20 min.

Der laves incision ulnart for og parallelt med thenars bøjefure, incision vinkles ulnart ved håndleddets bøjefure.

Vær opmæksom på at skåne den palmare sensoriske gren der afgår fra n. medianus jf. Billderne. Vær opmæksom på at skåne den palmare sensoriske gren der afgår fra n. medianus jf. Billederne.

Skarpt gennem hud og subcutis. Den dybe fascie på underarmen lige proximalt for carpalligamentet lokaliseres og spaltes forsigtigt. Herefter kan carpalligamentet visualiseres, og spaltes startende proximalt og gående distalt mens man skåner n. medianus der typisk ligger overfladisk i Carpaltunnelen. Dette gøres bedst ved at stump dissektionssaks føres under ligamentet mens dette spaltes med kniv.

Kun huden sutureres efterfølgende og der lægges let komprimerende forbinding til brug i 1-3 dage. Herefter alm. plaster. Det er vigtigt at patienten holder hånden eleveret specielt de første dage postoperativt.

Suturfjernelse hos egen læge efter 10-14 dage. Ingen planlagt kontrol.

Sygemelding 3-8 uger afhængig af erhverv. Symptomlindring kan forventes i løbet af uger til måneder. Ømhed omkring operationsarret forventeligt i måneder postoperativt. Recidivfrekvens meget lille.

Komplikationer:

Infektion

Kar eller nerveskade

Manglende effekt

Ømhed i arret

Øget arvævsdannelse så det i stedet skaber snævre pladsforhold

Der laves OP-tilmelding i EPJ.

Patienten informeres grundigt om indgreb, risici og efterforløb. (Link til Patientinformation).

Kortison injektion har på lang sigt IKKE bedre resultat end operation. Anvendes ikke i Horsens.

 Dokumentation: EPJ

Ansvar: Medarbejdere involveret i patientforløbet. Udarbejdet af Ditte Kramer Enderlein og Jens Ole Storm Januar 2012.

Referencer: http://www.laegehaandbogen.dk

e-dok.rm.dk/Aarhus Universitetshospital

Campbells Ortopaedics