HORSENS SYGEHUS Ortopædkirurgisk afdeling

 

Regime for rotator cuff ruptur/supraspinatus/ruptur

 

Baggrund: 

Rotator cuffen består af 3 sener. Langt hyppigst er en rotator cuff ruptur en skade på supraspinatussenen, som er den øverste sene. Af og til er der yderligere skade på den bageste og forreste henholdsvis infraspinatus og subscapularissenen. Jo flere sener der er involveret jo større skade. Der kan være tale om akut overbelastningsskade eller skade ved aldersbetinget slid. Når patienten har smerter er der indikation for operation, derimod er der sjældent og kun ved yngre indikation for operation, og der udelukkende ved bevægeindskrænkning eller nedsat kraft.

Akutte overbelastningsskader opereres ikke før efter 2 – 3 måneder, men gerne inden et halvt år.

Aldersbetingede skader har ofte svært ved at hele og derfor vil vi i nogle tilfælde nøjes med at rense skaden op uden at sy defekten.

 

Diagnose:

Nedsat fleksion og abduktion i skulderleddet, enten opstået over længere tid eller pludselig ved traume, ofte ikke til mere end 30-40 gr. og betydelig ømhed ved undersø- gelse for dette mod modstand.

Der kan være trofi af supraspinatus og infraspinatus, men det er der ikke nødvendigvis.

Blokadetest har ikke nødvendigvis virkning her, og hvis man har en sådan patient, er det vigtigt at få lavet ultralydscanning, hvis man er i tvivl.

 

Billeddiagnostiske undersøgelser:

Der skal foreligge røntgenundersøgelse (elektiv pakke) i 2 plan og gerne ultralydscanning, men hvis man er sikker på diagnosen med den kliniske undersøgelse, er scanning ikke et krav.

MR-scanning kan bruges, men er normalt ikke nødvendig.

 

Operation:

Ved operation starter vi med en kikkertundersøgelse, og hvis der findes en skade, som synes reperabel gøres en åben operation (deltoideussplit). Herunder gøres bl.a. subacromial decompression, så senen får bedre plads under acromion. Det kan dog være meget individuelt hvor stor en dekompression der skal laves. Det afhænger af acromions prominens. Der gøres enten blot direkte sutur af senedefekten eller flytning af en af de andre sener, så defekten kan lukkes (plastik). Ved direkte sutur bør der ved reinsertion anvendes to række teknik, hvad enten man gør det åbent eller scopisk.

På baggrund af ovennævnte er efterbehandling ofte meget individuel og afhængig af hvor stabil sutur eller plastik er, og det afhænger jo igen så af vævskvaliteten og hvor stor skaden eventuelt er.

Såfremt defekten ikke kan syes og kun bliver renset op (debridement) må patienten bruge armen fuldstændig frit og kan udskrives dagen efter uden egentlig fysioterapi og kun med instruktion i fri bevægetræning.

 

Postoperativ plan:

Der gives 1½ gram Zinacef peroperativt, derefter ikke yderligere.

Bandageringen efter at patienten har fået sin Cryo/Cuff af , afhænger af kvalitet af sutur/plastik, jævnfør ovenstående.

Ved meget sårbare senesuturer/plastikker anvendes enten abduktionspude for at aflaste senen eller abduktionsskinne. I sådanne tilfælde lejres arm og skulder på en almindelig pude i senen, så armen kommer lidt ud fra kroppen til dagen efter, hvor abduktionspude eller skinne pålægges af fysioterapeuten på afdelingen.

Hvis plastik/sutur er stabil har operatøren angivet almindelig mitella.

Bandageringen anvendes normalt i 6 uger, men ved mindre læsioner kan 4 uger være nok.

Der foretages ingen røntgenkontrol hos disse patienter.

Operationen foregår enten dagkirurgisk eller med en enkelt overnatning. Man skal være opmærksom på, at disse patienter ofte har en del smerter og vi anbefaler anlæggelse af smertekateter eller scalenerblok hos disse patienter. Derudover bør de nok have Oxycontin 10 mg x 2, f.eks tilcotil 20 mg x 1, Pinex 1gram x 4 og Oxynorm 15 mg pn.

Man skal være opmærksom på, at disse patienter ofte har en del smerter og generelt bør de nok have Oxycontin 10 mg x 2, f.eks Vioxx 25 mg x 1, Pinex 1 gram x 4 og Oxynorm 15 mg pn.

Der foretages normalt ambulant kontrol efter 3 måneder, eventuelt efter 6 uger.

 

Fysioterapi:

Bandageanlæggelse jævnfør ovenstående og normale passive øvelser i alle 6 uger, ved mindre skade eventuelt kun 4 uger.

Fra 6 uger frie aktive øvelser, men styrketræning og belastning tidligst efter 10 uger.

Efter 10 uger må man også gerne forsøge nogen udstrækning.

Der skal laves genoptræningsplan.

 

Manuelt arbejde tidligst efter 3 måneder.

Kontorarbejde eventuelt noget før.

 

Gerhardt Teichert

2012