SKULDERLUKSATION

S43.0 Luxatio articuli humero-scapularis

NBH 19 Reposition af luksation, skulderled  

Den langt hyppigste (99%) og let kendelige form for luksation er den forreste luksation. I skadestuen er det de traumatiske der er relevante.

Der skal altid foreligge røntgenbilleder (vigtigt, at vi får i hvert fald et modificeret axialbillede eller Y billede så evt. posterior luksation kan erkendes, inden man prøver at reponere), idet det er vigtigt, at vi ved, om det er en forreste eller bageste luksation. Dette gælder også recidiver.  

Behandling af anteriorer luksationer:

Har man konstateret en anterior luksation ved røntgenundersøgelse og klinisk undersøgelse, beskriver man om der er normale kredsløbs- og neurologiske forhold og reponerer herefter luksationen:

Primært gøres det i LA med 10-15 ml 2 % Lidocain i leddet, der anlægges posteriort eller lateralt fra (som regel kan man trække blod tilgae når man er i leddet - hæmartron). Det er vigtigt at vente lang tid nok til at bedøvelsen virker.
Lykkes det ikke kan pt. gives rus dvs. 2,5-5 mg morfin til effekt og evt. 5 mg. stesolid.

Metoder Udadrotation:
Albuen flekteres 90 grader og holdes ned langs kroppen. Tag fat i hånden og langsomt udadroter skulderen.
Hippokrates: Lægens fod i pt’s armhule og træk let i abduceret arm under indad-udadrotation.
Kocher: Træk på flekteret albue i humerus’ længderetning under udadrotation. Herefter adduktion og indadrotation med pt’s hånd til modsige skulder.

Husk rtg. kontrol efter reponering

Er det meget vanskeligt, indlægges patienten og reponeres akut i universel anæstesi samme dag.

Kredsløbs- og neurologiske forhold beskrives efter repositionen.

Ved første og andengangsluksationer ved meget sportsaktive og unge under 25 sættes patienten til kontrol i løbet af en uges tid ved skulderlæge m.h.p. evt. subakut operation. Normalt anbefaler vi kun dette ved andengangsluksation.

Behandling: fikseret mitella i en uges tid, derefter fri bevægetræning og ikke nødvendigvis yderligere kontrol, men information om, at der kan blive problemer med recidiver. I så fald må patienten gå til egen læge og genhenvises, idet der er mulighed for operation, hvis der kommer nye luksationer.

Patienten må gå i arbejde, ofte efter 1-2 uger, men skal passe på de første 6-8 uger, hvor der er øget risiko for recidiv.

Det vil dog ofte kun ske, hvis patienten maksimalt abducerer og udadroterer.

Der er ikke videnskabeligt bevis for, at bandagering udover 1 uge har effekt hos nogen af grupperne (yngre og ældre).

Der er heller ingen grund til at henvise patienten til fysioterapeut, idet patienten blot skal instrueres i fri bevægetræning med forsigtighed i maksimal udadrotation efter 1 uge.

Ved problemer henvendelse til egen læge.

Behandling af bagre luksationer:

Posteriorer luksationer er som nævnt sjældne, men vanskelige at erkende. Hvis der tages et regelret aksialt eller Y- billede, hvor man ser cavitas ledfladen, er det meget let at se, at caput er bagudlukseret. Et sådant billede skal evt. særskilt bestilles, hvis ikke det foreligger efter første røntgenundersøgelse, og der skal stå på henvisningen: ”rp. undersøgelse af det givne skulderled med aksial (eller modificeret aksial) undersøgelse eller Y billede med henblik på evt. bagre luksation”.

Ved en bagerste luksation kontaktes bagvagt (fordi det er vigtigt, at man der vurderer stabiliteten, og hvis der er mistanke om vedvarende instabilitet, skal patienten subakut stabiliseres operativt).

Ved ældre personer kan en udadrotationsbandage overvejes, men disse luksationer er ofte nemme nok at reponere med træk i armens længderetning, evt. udadrotation.

Det væsentlige er, om skulderen er stabil efter repositionen, og her må man endnu engang bede om et aksialt eller Y billede efter repositionen. Efterbehandling er som ved de anteriore, hvis skulderen er stabil almindelig mitella i 1 uge og derefter fri bevægetræning. Disse patienter skal kontrolleres i ambulatoriet ved skulderkirurg, indtil der er gået 6 uger, første gang efter 1 uge, derefter efter 6 uger.

Hvis skulderen er instabil, skal patienten indlægges med henblik på evt. subakut operation en af de følgende dage eller speciel abduktionsbandage.

Ældre mennesker, der har store rotator cuffrupturer præsenterer sig nogle gange med et røntgenbillede, der kan ligne en luksation, men her er der altså kun tale om, at patienten nærmest ikke har nogen rotator cuff. Derfor står caput meget proksimalt migreret og det ser ud som om, at der ikke er kongruens.

Hvis man tager et aksialt billede vil man se, at leddet er kongruent, og der skal ikke gøres yderligere, medmindre patienten har smerter. Har patienten smerter, kan han/hun henvises til skulderambulatoriet. Man skal ikke forsøge at reponere på disse ældre mennesker, medmindre man på aksilbilledet kan se en inkongruens

 

Gerhardt Teichert  August 2000, 

revideret JOS 2008