SKULDERLUKSATION
S43.0 Luxatio articuli humero-scapularis
NBH 19 Reposition af luksation, skulderled
Den
langt hyppigste (99%) og let kendelige form for luksation er den forreste
luksation. I skadestuen er det de traumatiske der er relevante.
Der
skal altid foreligge røntgenbilleder (vigtigt,
at vi får i hvert fald et modificeret axialbillede eller Y billede så evt. posterior
luksation kan erkendes, inden man prøver at reponere), idet det er
vigtigt, at vi ved, om det er en forreste eller bageste luksation. Dette gælder
også recidiver.
Behandling
af anteriorer luksationer:
Har man konstateret en anterior luksation ved røntgenundersøgelse og klinisk undersøgelse, beskriver man om der er normale kredsløbs- og neurologiske forhold og reponerer herefter luksationen:
Primært
gøres det i LA med 10-15 ml 2 % Lidocain i leddet, der anlægges posteriort
eller lateralt fra (som regel kan man trække blod tilgae når man er i leddet -
hæmartron). Det er vigtigt at vente lang tid nok til at bedøvelsen virker.
Lykkes det ikke kan pt. gives rus dvs. 2,5-5 mg morfin til effekt og evt. 5 mg.
stesolid.
Metoder Udadrotation:
Albuen flekteres 90 grader og holdes ned langs kroppen. Tag fat i hånden og
langsomt udadroter skulderen.
Hippokrates: Lægens fod i pt’s armhule og træk let i abduceret arm
under indad-udadrotation.
Kocher: Træk på flekteret albue i humerus’ længderetning under
udadrotation. Herefter adduktion og indadrotation med pt’s hånd til modsige
skulder.
Husk rtg. kontrol efter reponering
Er
det meget vanskeligt, indlægges patienten og reponeres akut i universel anæstesi
samme dag.
Kredsløbs-
og neurologiske forhold beskrives efter repositionen.
Ved
første og andengangsluksationer ved meget sportsaktive og unge under 25 sættes
patienten til kontrol i løbet af en uges tid ved skulderlæge m.h.p. evt.
subakut operation. Normalt anbefaler vi kun dette ved andengangsluksation.
Behandling:
fikseret mitella i en uges tid,
derefter fri bevægetræning og ikke nødvendigvis yderligere kontrol, men
information om, at der kan blive problemer med recidiver. I så fald må
patienten gå til egen læge og genhenvises, idet der er mulighed for operation,
hvis der kommer nye luksationer.
Patienten
må gå i arbejde, ofte efter 1-2 uger, men skal passe på de første 6-8 uger,
hvor der er øget risiko for recidiv.
Det
vil dog ofte kun ske, hvis patienten maksimalt abducerer og udadroterer.
Der
er ikke videnskabeligt bevis for, at bandagering udover 1 uge har effekt hos
nogen af grupperne (yngre og ældre).
Der
er heller ingen grund til at henvise patienten til fysioterapeut, idet patienten
blot skal instrueres i fri bevægetræning med forsigtighed i maksimal
udadrotation efter 1 uge.
Ved
problemer henvendelse til egen læge.
Behandling
af bagre luksationer:
Posteriorer
luksationer er som nævnt sjældne, men vanskelige at erkende. Hvis der tages et
regelret aksialt eller Y- billede, hvor man ser cavitas ledfladen, er det meget
let at se, at caput er bagudlukseret. Et sådant billede skal evt. særskilt
bestilles, hvis ikke det foreligger efter første røntgenundersøgelse, og der
skal stå på henvisningen: ”rp. undersøgelse
af det givne skulderled med aksial (eller modificeret aksial) undersøgelse
eller Y billede med henblik på evt. bagre luksation”.
Ved
en bagerste luksation kontaktes bagvagt (fordi det er vigtigt, at man der
vurderer stabiliteten, og hvis der er mistanke om vedvarende instabilitet, skal
patienten subakut stabiliseres operativt).
Ved
ældre personer kan en udadrotationsbandage overvejes, men disse luksationer er
ofte nemme nok at reponere med træk i armens længderetning, evt. udadrotation.
Det
væsentlige er, om skulderen er stabil efter repositionen, og her må man endnu
engang bede om et aksialt eller Y billede efter repositionen. Efterbehandling er
som ved de anteriore, hvis skulderen er stabil almindelig mitella i 1 uge og
derefter fri bevægetræning. Disse patienter skal kontrolleres i ambulatoriet
ved skulderkirurg, indtil der er gået 6 uger, første gang efter 1 uge,
derefter efter 6 uger.
Hvis
skulderen er instabil, skal patienten indlægges med henblik på evt. subakut
operation en af de følgende dage eller speciel abduktionsbandage.
Ældre
mennesker, der har store rotator cuffrupturer præsenterer sig nogle gange med
et røntgenbillede, der kan ligne en luksation, men her er der altså kun tale
om, at patienten nærmest ikke har nogen rotator cuff. Derfor står caput meget
proksimalt migreret og det ser ud som om, at der ikke er kongruens.
Gerhardt Teichert
revideret JOS 2008