Appelsinkage:

1 usprøjtet appelsin
140 gram sukker
3 æg
100 g finthakkede mandler
90 g hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver
50 g smeltet smør

Skyl appelsinen og kom den i en gryde helt dækket med vand. Kog den for svag varme i en time. Tag den op og afkøl den. Hak appelsinen i grove stykker og kom stykkerne i en blender og blend til en pure.
Pisk sukker og æg med elmikser til massen er helt lysegul. Rør forsigtigt de finthakkede mandler, mel og bagepulver i dejen. Vend blendet appelsin og smeltet smør i dejen.
Kom dejen i en smurt springform med bagepapir i bunden og bag den ved 180 grader i 45 minutter.

To muligheder for pynt:

1. 85 g flormelis, ca 1 sp. Appelsinsaft røres sammen og træk et fint mønster af glasur over kagen. Server med f. eks. Cremefraiche fra en lille skål.
2. 300 g chokolade, 100 g smør, rumtemperatur, og 4 sp. Piskefløde. Hak chokoladen og smelt den i en skål i vandbad. Skær smørret i terninger og tilsæt det i små portioner under omrøring. Sørg for at chokoladen absorberer smørret før der tilsættes en ny portion. Tilsæt til sidst piskefløde. Køl overtrækket lidt af før det smøres over kagen.