ÅBNE KNOGLEBRUD
Lægelige opgaver
(skadevagt evt. bagvagt)
- Vurdere graden i henhold til Gustilo og Anderson klassifikation
(1976/84):
Grad I Åbent brud med rent sår < 1 cm (inside-out læsion)
Grad II Åbent brud med et dilaserationssår > 1 cm og uden
svære bløddelsskader
Grad III Enten et åbent brud med svær bløddelsskade evt.
vævstab, en åben segmen tær fraktur eller en traumatisk amputation (inkluderer
også høj-hastigheds skudsår) Er skaden fremkaldt af skud? Se afsnit 1, side 10 om sår.
- Hvilket våben har forårsaget læsionen?
- Hvilken ammunition er brugt; tommelfingerregel: lille kaliber høj
hastighed (militære våben), stor kaliber lav hastighed (civile pistoler).
- Beskriv skaden hurtigst muligt, graden af vævsødelæggelse, synlige
anatomiske strukturer (knogle, nerver, sener), graden af forurening med fremmede
materialer.
- Hvilken type midlertidig immobilisation vil være den bedste i det
enkelte tilfælde.
- Undgå forsinkelse udover 6-8 timer til revision på OP.
- Ved karskade skal operation foretages inden 6 timer efter skaden for
at undgå ischæmiskader.
- Ordinere profylaktisk antibiotika. (Husk gentamycin ved
jordforurening).Om antibiotikaprofylakse se afsnit 25, side 143
Lægelige procedurer (skadevagt evt. bagvagt)
- Stoppe eventuel blødning fra ekstremiteten, hvis torniquet anvendes skal
tidspunktet for anlæggelsen noteres, og der skal gives besked til de øvrige behandlere
at torniquet er anlagt.
- Ved kraftig forurening skylle med 1-2 l saltvand.
- Hurtigst muligt dække læsionerne med sterile forbindinger.
- Anlægge passende bandager til immobilisation.