Klinisk retningslinje for transfusion af blodkomponenter. Regionshospitalet Horsens
Såfremt der ordineres behandling uden for de anbefalede indikationsrammer, har lægen pligt til nærmere at begrunde indikationen herfor i journalen.

I.
BLODKOMPONENTBEHANDLING VED BLØDNING

Formålet med blodkomponentbehandling ved blødning er at opretholde eller normalisere iltningen af vævene, hjertets minutvolumen og koageldannelsen.

I.I. Akut, ukontrollabel blødning
Akut, ukontrollabel blødning kendetegnes ved hæmodynamisk instabilitet og behandles fra den tidligste fase og parallelt med balanceret blodkomponentterapi i forholdet:

A. Voksne
SAG-M 3 : FFP 3 : trombocytter 1 (portioner).
Kontroller Hgb, trombocytkoncentration, INR, APTT og fibrinogen.
Ved diffus blødning kan tranexamsyre (cyclocapron) overvejes.
I specielle situationer kan aktiveret koagulationsfaktor VII (Novoseven) overvejes – men kun efter særskilt klinisk retningslinie!

B. Børn op til 15 år
20 ml SAG-M : 20 ml FFP : 10 ml trombocytter per kg kropsvægt.


I.II. Akut, kontrollabel blødning og sepsis.
Akut kontrollabel blødning kendetegnes ved stabilt kredsløb.
A. Voksne
1.     [Hgb] < 4,5 mmol/l.
2.     [Hgb] < 6,0 mmol/l hos patienter med
            • svær iskæmisk hjertesygdom.
            • akut septisk shock
            • akut blodtab > 30 % af blodvolumen indenfor 24 timer.
3.     Pågående blødning efter 6 erytrocyttransfusioner behandles med SAG-M og FFP i forholdet 1:1 (portioner).
4.     Pågående blødning efter 12 erytrocyttransfusioner og 6 FFP transfusioner behandles med trombocytter (TC) i forholdet:
SAG-M 5 : FFP 5 : TC 1 (portioner).
5.     Pågående blødning som skyldes mangel på koagulationsfaktorer (fx INR > 2, APTT > 45 s, fibrinogen < 3 μmol/l) behandles med FFP: 20 ml per kg kropsvægt.
6.     Pågående blødning som skyldes mangel på trombocytter (trombocyttal < 60 x 109/l) behandles med trombocytter: 5 ml per kg kropsvægt.

B. Børn op til 15 år
Som for voksne dog med følgende mængder:
1.    Pågående blødning efter 25 ml SAG-M per kg kropsvægt behandles med SAG-M og FFP i forholdet 1:1.
2.    Pågående blødning efter 50 ml SAG-M og FFP per kg kropsvægt behandles med trombocytter i forholdet:
20 ml SAG-M : 20 ml FFP : 5 ml TC per kg kropsvægt.

II.
ANÆMISYMPTOMER

Formålet med behandlingen er at afhjælpe de kliniske anæmisymptomer og ikke at normalisere hæmoglobinværdien. Dobbelttransfusioner må ikke benyttes uden mellemliggende vurdering af effekten af 1. portion.
Erytrocyttransfusion anvendes til at øge blodets iltbærende kapacitet. Behandlingen gives ved anæmi når alle 3 kriterier er opfyldt:
        • patienten har symptomer på manglende iltransport – anæmisymptomer (takykardi, angina pectoris, åndenød)
        • når det formodes, at transfusion vil afhjælpe disse anæmisymptomer.
        • transfusion af SAG-M ikke umiddelbart kan erstattes af anden, ligeså effektiv behandling.
Behandling af anæmi forudsætter aktuel måling af Hgb (< 24 t gammel).

A. Voksne
1.     [Hgb] < 4,5 mmol/l hos raske ældre patienter, raske og moderat syge yngre patienter.
2.     [Hgb] < 6,0 mmol/l hos moderat syge ældre patienter og alle svært syge patienter samt ptt. med β-thalassæmia major.
3.     Ved kronisk anæmi skal en individuel tærskel for transfusion fastsættes og journalføres.
4.     Fravigelse fra ovenstående transfusionskriterier medfører pligt til nærmere at begrunde indikationen herfor i journalen.
Bemærkninger til ovenstående transfusionskriterier:
En ældre patient defineres som værende ≥ 75 år.
Moderat sygdom er fx iskæmisk hjertesygdom uden komplikationer, KOL uden hjemmeilt samt diabetes mellitus med senkomplikationer.
Svær sygdom er fx KOL med hjemmeilt, ustabil angina pectoris.

B. Neonatale børn
Neonatale (i de første 3 levemåneder) – altid bestrålede blodkomponenter.
Individuel vurdering af det enkelte barn.
1.    Hb < 8,0 mmol/l de første 3 levedøgn.
2.    Hb < 8,0 – 10,0 mmol/l de første 3 levedøgn ved alvorlig ledsagende sygdom.
3.    Hb < 5,0 mmol/l efter 3. levedøgn med klinisk manifest anæmi.
4.    Hb < 5,0 mmol/l efter 3. levedøgn hos præmature med reticulocyttal < 100 x 109/l.
5.    Hb < 8,0 mmol/l efter 3. levedøgn såfremt
            a.    der gives assisteret ventilation.
            b. > 35 % oxygen.
            c. barnet har gentagne apnø- eller bradykardiepisoder.
            d. i forbindelse med kirurgiske indgreb.
            e. alvorlig kardiopulmonal lidelse, herunder symptomgivende, åben ductus arteriosus.
6.    Hb < 6 mmol/l i forbindelse med dårlig vægtmæssig trivsel.
7.    Akut blodtab > 10 % af blodvolumen.

C. Børn efter neonatalperioden op til 12 mdr. gamle
1.    Præoperativ Hb < 5,0 mmol/l, hvis alternativ terapi ikke er mulig.
2.    Postoperativ Hb < 5,0 mmol/l med kliniske tegn på anæmi.
3.    Akut blodtab > 15 % af blodvolumen eller tegn på hypovolæmi som ikke retter sig på væsketerapi.
4.    Hb < 8,0 mmol/l ved alvorlig kardiopulmonal lidelse.
5.    Hb < 5,0 mmol/l under kemoterapi eller radioterapi.
6.    Hb < 5,0 mmol/l ved kronisk, symptomgivende anæmi, som ikke bedres på anden terapi.
7.    Komplikationer ved seglcelle anæmi, herunder forberedelse til kirurgiske indgreb.
8.    Kronisk transfusionsbehandling ved arvelige hæmoglobinopatier.

D. Børn op til 15 år
Samme retningslinier som hos voksne

III.
TROMBOCYT KOMPONENTER

Formålet med behandlingen er at mindske risikoen for eller standse blødning forårsaget af trombocytmangel eller trombocytdefekter.

A. Voksne
1.    Trombocyttal < 10 x 109/l hos ikke-blødende patient med forbigående trombocytopeni fx efter kemoterapi.
2.    Trombocyttal < 10 x 109/l hos patienter med permanent trombocytopeni kun i forbindelse med blødningsproblemer.
3.    Trombocyttal < 50 x 109/l i forbindelse med større operation.
4.    10 x 109/l < trombocyttal < 50 x 109/l i forbindelse med kliniske tegn på blødningstendens.
5.    Ved kvalitativ trombocytdefekt kan der gives trombocytter ved blødningsproblemer, uanset trombocyttal.

B. Præmature
1.    Trombocyttal < 30 x 109/l hos i øvrigt stabil patient.
2.    Trombocyttal < 50 x 109/l hos patient med komplicerende tilstand.

C. Børn i øvrigt
Samme retningslinier som hos voksne

IV.
FRISK FROSSET PLASMA

1.    Medfødt eller erhvervet koagulopati med aktiv blødning eller før invasiv procedure. Mangel af enkelte koagulationsfaktorer behandles med koncentrater, hvis muligt.
2.    Modvirkning af orale antikoagulantia, hvis hæmostase er livsvigtig eller før kirurgi, hvor vitamin K intravenøst ikke er tilstrækkeligt eller ønskeligt.
3.    Plasmaudskiftning fx ved trombotisk trombocytopenisk purpura eller hæmolytisk uræmisk syndrom.
Koagulopati kan være kendetegnet ved mindst 1 af følgende resultater:
        • APTT > 50 sek. hvor anden årsag ikke er sandsynlig (Lupus antikoagulans, heparin).
        • P-Koagulationsfaktorer (II, VII, X) < ca. 0,25
        • INR > 2,0 (oral antikoagulans behandling)
        • P-fibrinogen < ca. 3μmol/l.

V.
INDIKATION FOR SPECIALPRODUKTER

De ovenstående transfusionskriterier skal samtidigt være opfyldt.

V.I. Leukocytdepleterede blodkomponenter
1.    Ved 2 konsekutive, non-hæmolytiske, febrile transfusionskomplikationer efter transfusion med SAG-M blod.
2.    Hæmatologiske patienter.
3.    Onkologiske patienter.
4.    Patienter, som er kandidater til transplantation (nyre, hjerte, lunge, lever, knoglemarv, stamceller).
5.    Donorer til organtransplantation eller stamcelletransplantation (STC/KMT)
6.    Gravide (af hensyn til fosteret).
7.    Patienter, hos hvem immunmodulation skal undgås.

V.II. Bestrålede blodkomponenter (25 Gy/2500 rad)
Er altid leucocytdepleterede
1.    Patienter med kongenit immundefekt.
2.    Erhvervet immundefekt (fx knoglemarvs- / stamcelle-transplantation, immunsuppressiv behandling herunder kemoterapi og/eller radioterapi, Hodgkins sygdom, visse andre maligne hæmatologiske sygdomme).
3.    Børn i de første 3 levemåneder.
4.    HLA-udvalgte trombocytter og blodkomponenter fra familiedonorer.

V.III. Vaskede erytrocytter
1.    Anamnese med anafylaksi i forbindelse med transfusion af
blodkomponenter.
2.    Febril reaktion efter leukocytdepleteret SAG-M blod.
3.    Gentagne alvorlige allergiske reaktioner på SAG-M blod, hvis ikke der er effekt af profylakse med antihistamin.
4.    IgA-mangel med forekomst af anti-IgA, hvis der ikke kan skaffes blodprodukter fra donorer med IgA-mangel.

Referencer:
Vejledning om blodtransfusion. Sundhedsstyrelsen 2007.
Transfusionsrådet, Sygehus Lillebælt
Januar 2009