Folder til patienten:

Fakta om donorblod

Blodet kommer fra ubetalte danske bloddonorer. Det tappede fuldblod adskilles ved centrifugering i røde blodlegemer (erytrocytter), blodplader (trombocytter) og blodplasma (plasma). Du bliver transfunderet med den del af blodet, som du har behov for.

For at nedsætte risikoen for overførsel af smitte ved blodtransfusion under- søges alle blodportioner for virus, der kan forårsage AIDS (HIV) samt lever- betændelse af type B og C.

Hvornår anvendes blodtransfusion?

Røde blodlegemer anvendes ved lav blodprocent (anæmi), idet kroppen ellers ikke får ilt nok.

Blodplader anvendes ved øget tendens til blødning på grund af mangel på blodplader. Gives ofte i forbindelse med kemoterapi.

Blodplasma anvendes ved nedsat evne til at få blodet til at størkne f.eks. i forbindelse med store blødninger, idet blodplasma bl. a. indeholder proteiner (koagulationsfaktorer), der har betydning for blodets størkningsevne.

Undersøgelser for blodtransfusion

For at sikre en vellykket blodtransfusion skal blodet være forligeligt.

Det er derfor nødvendigt, at der for blodtransfusion udtages to blodprøver. Den ene blodprøve anvendes til bestemmelse af blodtype (ABO og RhD blod- type) samt undersøgelse for uventede antistoffer mod røde blodlegemer. Den anden blodprøve anvendes til kontrol af blodtypen og forligelighedsundersøgelse. De to blodprøver udtages uafhængigt af hinanden for at give den støt mulige sikkerhed for, at du modtager blod af korrekt blodtype.

Bivirkninger ved blodtransfusion

Som ved al anden behandling kan der ved blodtransfusion ses forskellige bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som fx feber og kulderystelser, er kort- varige og harmløse. De alvorlige bivirkninger er sjældne.

Risikoen for, at en blodtransfusion fir alvorlige følger, er ca. I ud af tres tusinde (1: 60.000) transfusioner svarende til 6 alvorlige tilfælde om året i Danmark. Risikoen for at blive smittet med leverbetændelse af type B og C er ca. I ud af 3 hundrede tusinde (1:300.000) transfusioner, mens risikoen for HIV-smitte er så lav som I ud af 2 millioner transfusioner (ca. I tilfælde pr. 5 år i Danmark).

Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få alvorlig sygdom, hvis man undlader nødvendig transfusionsbehandling.

Bivirkninger under og umiddelbart efter transfusion

Det er under og umiddelbart efter transfusionen vigtigt, at du er opmærksom på følgende symptomer: alment ubehag, feber, kvalme, opkastning, kulde- rystelser, smerter, åndenød, hjertebanken, hududslet, diarre og rødfarvet urin. Ved sådanne symptomer skal du give besked til plejepersonalet.

Bivirkninger efter transfusion

I meget sjældne tilfælde kan man i op til 6 måneder efter transfusionen få symptomer som feber, uforklarlig træthed, appetitløshed, kvalme, gulsot og mørkfarvet urin.

Symptomerne kan skyldes overførsel af smitte ved blodtransfusion, eller at røde blodlegemer fra transfusionen ødelægges.

Andre behandlingsmuligheder

Trods den lave risiko for smitte og andre komplikationer kan der være grund til at overveje andre behandlingsmuligheder end blodtransfusion. Spørg lægen.

Yderligere oplysninger

Du er altid velkommen til at spørge afdelingens personale eller kontakte blodbanken.