FREMMEDLEGEME I FODSÅL

 

Metalliske fremmedlegemer ses på røntgen, mens træsplinter kan ses ved ultralydsundersøgelse.

 

Et fremmedlegeme i fodsålen er meget ømt, og anlæggelsen af lokalbedøvelse giver også mange smerter under anlæggelsen, men er nødvendig når fremmedlegemet skal fjernes. Mindre børn kan det være nødvendigt at få i generel anæstesi. Nålestykker og lignende fjernes bedst under gennemlysning, og det er nødvendigt at forstørre såret med skalpel for at få fat på nålen. Mange gange er det ikke til at afgøre, om der sidder et fremmedlegeme, og man må eksplorere såret eller se an.

Der bør gives antibiotika (benzylpenicillin) i 5-6 dage i de fleste tilfælde, og såret sæbebades 2 gange daglig, til det er tørt.

 

Otto Langhoff

August 2000