MENISKRESEKTION
Se National klinisk retningslinje for meniskpatologi i knæet Quickguide
Generelt: Meniskens rolle er overførsel og
fordeling af kompressionstryk, shockabsorption og stabilisering samt
medvirkende til knæledsproprioception (Arnoczky 1994). Fjernelse eller partiel
resektion medfører øget risiko for udvikling
af slidgigt. (Lohmander 2007)
Indikation: Meniskbeskadigelse med betydende kliniske symptomer i form af
smerter svarende til den beskadigede
menisk e.v.t. med aflåsninger af knæet. Menisklæsioner hvor der ikke er teknisk
mulighed for menisksutur, eller hvor
chancen for indheling er ekstrem lav. Ved degenerative menisk læsioner er
mekaniske gener primær indikation for
resektion. Hos patienter hvor degenerativ menisklæsion er sandsynlig (alder >
40) skal man overveje en periode med
konservativ behandling hvis der ikke er mekaniske gener.
Initiale undersøgelser: Klinisk vurdering hvor fokale ledlinie smerter og
rotationssmerter er karakteristiske for
menisklæsion. (Ved usikre kliniske fund udredes med MR-scanning m.h.p. sikker
diagnostik
Ved alder > 40 år kan man overveje røntgenundersøgelse af knæ i 2 planer
relevant, optimalt stående med let knæflektion
mhp. vurdering af ossøse forhold og artrosetegn.
Operationsmetode: Operationen udføres ambulant artroskopisk. Ved
påvisning af resektionskrævende læsioner
gennemføres dette ved en trianguleringsteknik med stansetænger, evt. suppleret
med artroskopikniv, radiofrekvens
ablation eller shaver. Alle afklippede fragmenter sikres fjernet fra leddet,
evt. ved udskylning. Man skal ikke anvende
steroid peroperativt til synovit da det øger infektions risiko.
Postoperative forløb: Patienten må støtte umiddelbart postoperativt.
Orienteres om indgrebet og medgives et
optræningsprogram.
Efter
10-14. dag fjernes evt. sutur hos egen læge, og knæet vurderes mhp. evt. behov for
fysioterapi.
Ambulant kontrol: Alene afhængig af anden form for patologi. Der er behov
for 2-8 ugers sygemelding afhængig af
arbejdsbelastning.
Beslutningsstøtte ved menisklæsion:
Ref:
Arnoczky SP.et al: Arthroscopy1994;10: 552-57.
Lohmander S, Am J Sports Med 2007;35:1756-69.
Lozano J, Clin Orthop;455:134-141.
Pyne SW, Curr Sport med Rep 2002;1:265-71.
Tenuta, Am J Sports Med 1994;22:797-802.
JOS marts 2016