HORSENS SYGEHUS

Ortopædkir.afd.

 

 

Regime for capsular shift

(opstramning af ledkapsel i skulderleddet)

 

Baggrund:

capsular shift er en operativ behandling, vi tilbyder patienter, der har svær instabilitet i skulderleddet. Oftest er det patienter, der er ustabile både fortil, nedadtil og bagtil, og det kalder vi så multidirektional instabilitet. I nogle tilfælde kan det være på baggrund af en skade, men ofte er det en medfødt løshed.

I disse tilfælde skal der altid være forsøgt speciel fysioterapi med balance- og styrke- træning i mindst 3 måneder.

 

Billeddiagnostiske undersøgelser:

Der skal foreligge røntgenundersøgelser incl. axialoptagelse. MR- og ultralydsscanning giver derimod normalt ikke noget til diagnosen og er ikke nødvendig.

 

Operation:

Der startes altid med artroskopi, hvor evt. ledsagelæsioner og Bankart-læsion efterses. Hvis patienten har en svært løs kapsel foretages åben operation, idet der normalt lægges et snit på forsiden af skulderen, i sjældne tilfælde bagtil. Og patienten får et ar fra armhulen og 7-10 cm opad. Kapsel og subscapularis skilles ad. Kapslen skæres op T-formigt og hvis der ikke er andre skader sys sammen i kaslen igen med inferior til superior shift.

 

Postoperativ plan:

Cryo/Cuff i 1 døgn. Evt. drænfjernelse dagen efter.

Disse patienter har en del smerter, og der anbefales Oxycontin 10 mg x 2, Pinex 1 g x 4 og Oxynorm 5 mg p.n.

Der skal anlægges en fixeret Mitella, der anvendes i 3 uger døgnet rundt.

Fra 3-6 uger evt. kun om natten.

Patienten kan oftest udskrives efter 1-3 dage afhængig af smerter.

 

Fysioterapi:

Skal instrueres i passive øvelser til de første 3 uger.

Fra 3-6 uger skal patienten gå i fysioterapi mhp. aktiv træning med abduktion og fleksion til 90 gr., udadrotation il 0.

Fra 6 uger fri aktiv træning og styrketræning når der ER god bevægelighed.

Ambulantkontrol efter 3 mdr.

Der skal skrives henvisning til lokal fysioterapien hvis patienten ikke er hjemhørende i vores område mhp. aktiv træning efter 3 uger.

Manuelt arbejde og sport efter 3 mdr. Håndbold og lign. efter ½ år.

Lettere kontorarbejde efter 3 uger.

 

Gerhardt Teichert

Januar 2006