HORSENS SYGEHUS

Ortopædkirurgisk afdeling                                           

Regime for humerus fraktur/operativ behandling

 

Baggrund:

Humerus frakturer kan være proksimale eller distale og så kan der være corpus frakturer.

Disse frakturer behandles oftest konservativt, de proksimale med Mitella i 4 uger, de distale ofte med en vinkelgips i 3 til 4 uger, og corpus frakturerne med Sarmientobandage i 3 måneder.

Ved dislokation foretages for proksimale frakturer:

Operation enten med anvendelse af Haukeland-pinde eller ved yngre med indsættelse af skinne og skruer med åben operation. Hvis osteosyntese ikke er mulig, da indsættelse af protese.

Corpus frakturer behandles normalt med indsættelse af enten marvsøm eller en pladeosteosyntese, i nogle tilfælde kombineret med knoglechipsning, hvis der er tale om senosteosyntese/pseudartrose operation. 

De distale frakturer behandles operativt altid med indsættelse af specialskinner.

 

Diagnose:

Der skal foreligge røntgenbilleder i mindst 2 plan, og hvis der er væsentlig dislokation eller vinkling i bruddene overvejes operation.

Ved de proksimale humerusfrakturer skal der tages stilling til, om tuberculum majus er disloceret, idet vi normalt kun accepterer ringe dislocering af tuberculum majus, og prognosen er dårligere, hvis en af delene i den comminutte proksimale fraktur er tuberculum majus, som er disloceret. Og ved frakturer, der går ind i leddene, enten i skuder eller albue, accepteres ringe dislokation, og stabil og eksakt osteosyntese er vigtig.

 

Billeddiagnostiske undersøgelser:

Jf. ovenstående – under alle omstændigheder røntgenundersøgelser i 2 plan og gerne CT-scanning!

 

Operation:

Ved de proksimale frakturer overvejer vi ofte indsættelse af protese, men hvis dette kan undgås foretages:

1.      Haukeland pinding, nogle gange perkutant i andre tilfælde med åben operation. Disse Haukeland pinde er lange stålpinde med et kraftigt gevind i toppen, der indsættes fra øverste del af overarmen lige ved skulderrundingen.

2.      Pladeosteosyntese med spec. skinne. Ved  corpus frakturer kan ved f.eks multitraumatiserede patienter anvendes marvsømning, men hyppigst anvender man, enten når der er mistanke om nerveskader eller pseudartroser, en pladeosteosyntese.

Ved distale frakturer anvendes enten rekonstruktionsskinner eller specielle albueskinner.

 

Postoperativ plan:

Ved proksimal fraktur anvendes Cryo/Cuff.

Dagen efter anlægges på proksimale frakturer en almindelig Mitella, ligsom corpus frakturer og distale frakturer.

Evt. dræn fjernes dagen efter.

Patienten har ofte en del smerter, og derfor anbefales:

Oxycontin 10 mg x 2

Pinex 1 gram x 4

Oxynorm 5-10 mg p.n.

Der må ikke gives antireumatica.

Der er peroperativt som engangs-dosis givet 1½ gram Zinacef.

Røntgenkontrol en af de efterfølgende dage inden udskrivelsen, og derefter røntgen-kontrol efter 6 uger.

                                                                     

Fysioterapi:

Dagen efter instruktion i fri passiv træning, men ellers angives træningen af operatøren.

Stabile frakturer kan ofte aktivt trænet meget hurtigt, især corpus og distale frakturer.

 

Sport og manuelt arbejde meget individuelt, men oftest tidligst efter 3 måneder, idet patienten skal informeres om, at frakturen ikke er helet før efter 3-6 måneder, og vis grad af stivhed er en risiko.

 

 

Gerhardt Teichert

Januar 2003