FIKSATION AF MENISK

Vejledning til Ultra Fast-Fix menisk sutur

Generelle bemærkninger: Generelt: Meniskens funktion er overførsel og fordeling af tryk, stødabsorption ,stabilisering samt medvirkende til knæleddets proprioception. Hel eller delvis fjernelse medfører øget risiko for udvikling af slidgigt. Ved sutur af menisken opnås bedre indheling i laterale menisk sammenlignet med mediale. Læsionens længde, afstand fra kapselhæfte (og derved karforsyning) samt læsionstype har betydning for helingsevne. Degenerative læsioner heler dårligere end traumatiske. Knæleddets stabilitet har tillige væsentlig betydning for resultatet. Ved samtidig korsbåndsinsufficiens bør korsbåndet rekonstrueres samtidig med meniskfiksation.

Menisk resektion. Se dette

Initiale undersøgelse:  Klinisk vurdering hvor ledlinie smerter og rotationssmerter er karakteristiske for menisklæsion. Ved usikre kliniske fund udredes med MR-scanning mhp. sikker diagnostik. Ved alder > 40 år kan overvejes røntgenundersøgelse af knæet i 2 planer, mhp af ossøse forhold, evt. stående let flekteret mhp artrosetegn. 

Operationsmetode: Meniskfiksation foretages artroskopisk. Forskellige teknikker kan anvendes. Det anbefales som førstevalg at anvende all-inside teknik. All-inside teknik er vigtig specielt bagtil, hvor andre teknikker er vanskelige på grund af nærheden til kar og nerver. In-side-out teknik med resorberbar monofilament sutur (PDS) eller non-resorberbar sutur kan også anvendes med brug relevante instrumenter. Bemærk: Forsigtighed tilrådes ved sutur af meniskbaghorn, specielt lateralt, på grund af risiko for læsion af nervus peroneus. Ved forhornslæsioner kan med fordel anvendes outside-in teknik med med resorberbar monofilament sutur (PDS 2-0) eller non-resorberbar sutur ført gennem almindelige røde eller spinal kanyler.
Kombination af flere metoder kan anvendes. Der skal altid gives antibiotika profylakse Zinacef 1,5 g, præ- eller peroperativt.

Postoperative forløb: 

0-2 uger
• Må støtte fuldt på strakt ben, men skal anvende stokke.
• Må bevæge fra 0-90 grader uden belastning

2-6 uger
• Må støtte fuldt under gang. Stokkene kan seponeres, når pt. kan gå almindeligt uden
problemer. Det vil sige, at pt. skal kunne gå uden at halte, uden det gør ondt, og uden knæet
hæver op efterfølgende.
• knæet må aktivt bevæges frit (max 90 grader med belastning i 3 mdr, dvs ingen dybe knæbøjninger)
• påbegynde kondicykling med høj sadel og let belastning

6 - 12 uger
• svømme crawl
• cykle på almindelig cykel
• supplere øvelserne med styrketræning i træningscenter. Belastet træning af knæ ekstension/fleksion foregår med closed chain kinetics.

I det efterfølgende genoptræningsforløb tilrådes det, at patienten tidligst påbegynder nedenstående aktiviteter efter den angivne postoperative uge.

12 uger
• brystsvømning
• småløbe, bevæge og belaste frit, dog undgå aktiviteter med retningsskift og rotationskomponenter.

6 mdr
• kontaktsport

Ved samtidig ACL-rekonstruktion følges ACL regimet dog først væsentlig belastning over 90 gr efter 12 uger (ingen dybe knæbøjninger med belastning).

Operatøren kan angive en begrundet afvigelse fra standard regimet. Evt. afvigelser/restriktioner præciseres i op-beskrivelsen under pkt. "Plan".

Ambulant kontrol:

2. -5. dag kontrol ved fysioterapeut mhp sikring af at regimet er forstået, sikring af at der arbejdes mod fuld aktiv ekstension.
14.dag kontrol ved fysioterapeut til suturfjernelse, vurdering samt instruks ved fysioterapeut.
6 ugers kontrol ved fysioterapeut mhp øgning i aktivitet og behov for yderligere fysioterapi. Ses af læge ved behov.

Ref:
Barber FA, Click SD. Meniscus repair rehabilitation with concurrent anterior cruciate reconstruction. Arthroscopy 1997 Aug; 13 (4): 433-7. Sportsmedicin Region Midt. Fælles regime version marts 2008
Campbell Orthopaedics 11th edition
F. Alan Barber, MD, FACS and John E. McGarry, MD. Meniscal Repair Techniques. Sports Med Arthrosc Rev december 2007;15:199–207.
Arnoczky SP.et al: Arthroscopy1994;10: 552-57.
Lohmander S, Am J Sports Med 2007;35:1756-69.
Lozano J, Clin Orthop;455:134-141.
Pyne SW, Curr Sport med Rep 2002;1:265-71.
Tenuta, Am J Sports Med 1994;22:797-802.